nyheder : september 2022

42. nordiske juristmøde: den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse

Voldtægtsbestemmelser baseret på samtykke var til debat på juristmødet i Reykjavik.

I Sverige har man haft en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed siden 2018.

Den 1. januar 2021 trådte nyafatningen af voldtægtsbestemmelsen i den danske straffelovs § 216 i kraft. Efter den nye bestemmelse straffes den der har samleje med en person, der ikke har samtykket.

Behovet for mere viden om traumereaktioner samt overensstemmelse mellem loven og befolkningens almindelige retsopfattelse var et tilbagevendende tema under debatten, hvorom vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich (DK) udtalte:

”Nyaffattelsen af voldtægtsbestemmelsen sætter fokus på individets ret til seksuel selvbestemmelse og tydeliggør, at voldtægt ikke kun omfatter situationer, hvor der er anvendt vold eller tvang. Den nye retstilstand er ikke væsentligt mere indgribende over for individet end den hidtidige […] Jeg er enig i, at bevisvurderingerne fortsat er svære i voldtægtssager. ”Samtykkeloven” har dog medvirket til at sætte større fokus på, hvorledes voldtægtsmyter præger behandlingen i retssystemet, ligesom den offentlige debat har tydeliggjort, at større specialviden om sagsområdet er nødvendig.”

Gyrithe Ulrichs referat fra debatten kan læses i fuld længde her

Fra Sverige deltog forsvarsadvokat Kristofer Stahre.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse er et tilbagevendende og vigtigt tema i den offentlige debat i Danmark. Foreløbig ses en kraftig stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige noget om den endelige effekt på domfældelsesprocenten, men udviklingen følges.

seneste nyheder

april 2024

København er i august 2024 vært for det 43. nordiske juristmøde. Juristmøderne har været afholdt normalt hvert tredje år siden 1872, kun afbrudt af verdenskrigene

april 2024

o:c repræsenter Klimabevægelsen i den principielle retssag om anlægget af den kunstige halvø Lynetteholm i Københavns Nordhavn. Sagen handler om, hvordan myndighederne skal vurdere klimaaftrykket