nyheder : februar 2023

Del på linkedin
Del på twitter
Del på facebook
Del på email

Berlingske: Hjort er klar til at gå hele vejen til Strasbourg

Anklagemyndigheden har med Justitsministerens tilslutning rejst tiltale mod fhv. minister og folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om landsskadelig virksomhed.

“Jeg havde inderligt håbet, at Claus Hjort Frederiksen havde været sagen foruden og i stedet kunne nyde sit otium,” siger advokat René Offersen, der er forsvarer for Claus Hjort Frederiksen, til Berlingske.

“Det slider på folk at gå ind i retssystemet. Jeg mener også, at det er en unødvendig sag. Men nu kommer sagen til at gå sin gang, og jeg vil gå ind i den med størst mulig faglig og menneskelig engagement”.

Det første store spørgsmål i sagen forventes at blive, om sagen skal føres for åbne døre som det er Grundlovens princip, eller om dørene efter begæring fra anklagemyndigheden lukkes.

Der er endnu ikke sat tid på, hvornår hovedforhandlingen kommer til at finde sted.

seneste nyheder

marts 2023

Klimabevægelsen har siden 2021 ført en retssag mod Transportministeriet og By & Havn for ikke at have lavet en fyldestgørende klima- og miljøundersøgelse af Lynetteholm-projektet