nyheder : oktober 2021

Del på linkedin
Del på twitter
Del på facebook
Del på email

ny klagefrist til Menneskerettigheds-
domstolen

Klagefristen til Menneskerettighedsdomstolen ændres 1. februar 2022 fra seks til fire måneder.

Klagefristen blev ændret med ikrafttræden af tillægsprotokol 15, der trådte i kraft 1. august 2021. Det fremgår imidlertid af en overgangsbestemmelse i tillægsprotokollens artikel 8, stk. 3, at den kortere klagefrist først træder i kraft seks måneder efter ikrafttræden af protokollen, dvs. den 1. februar 2022.

Formålet var efter forarbejderne at give kommende klagere mulighed for at blive bekendt med den nye klagefrist (”the time limit for submitting an application to the Court should apply only after a period of six months following the entry into force of the Protocol, in order to allow potential applicants to become fully aware of the new deadline”).

Overgangsreglen betyder, at klagefristen er fire måneder for endelige afgørelser truffet efter den 30. september 2021, men at der indtil 31. januar 2022 fortsat kan klages over endelige afgørelse truffet i perioden 1. august til 30. september 2021.

Se tillægsprotokol nr. 15 her.

Se forarbejderne her her.

seneste nyheder

oktober 2021

Klagefristen til Menneskerettighedsdomstolen ændres 1. februar 2022 fra seks til fire måneder. Klagefristen blev ændret med ikrafttræden af tillægsprotokol 15, der trådte i kraft 1.