nyheder : oktober 2025

anbefaling: Lobbyistens vej til magten – om politisk påvirkning

Advokat René Offersen anbefaler på LinkedIn “Lobbyistens vej til magten” skrevet af Lars Barfoed og Benny Damsgaard, der som undertitlen fortæller handler “om politisk påvirkning”. Bogen giver som den lover et samlet og struktureret overblik over lobbyismen som fag, og læseren får redskaber til at udøve indflydelse på den demokratiske proces.

Den offentlige interesse for lobbyisme fylder stadig mere, men som disciplin har lobbyisme dybe rødder. Ifølge forfatterne har Oxford English Dictionary registreret ordet som værende i anvendelse allerede i 1640 om den påvirkningsvirksomhed over politikere, der forgik i House of Commons store forhal (lobby) med offentlig adgang.

Det er et gennemgående tema, at lobbyisme i dag er en professionel virksomhed, hvor det er indholdet af budskabet til politikerne, der er afgørende: “Netværk vil alle dage betyde noget i politik og politisk påvirkning, men en professionalisering har betydet, at det i dag er vigtigere, hvad du kan bidrage med af indsigt, analyserer og vurderinger, end hvem du kender.”

Bogen er i høj grad relevant for advokater og jurister, der arbejder med varetagelse af sager på områder med politiske beslutningstagere, herunder kommuner og regioner. I kapitel 1 præsenteres en model til strukturering af lobbyindsats, der fremstår som et nyttigt og troværdigt redskab, der senere i fremstillingen sættes kød på, blandt andet ved inddragelse af resuméer af konkrete cases fra det virkelige liv. Jeg mener ikke, at advokater skal konkurrere om rollen som lobbyist, men det vil jævnligt i konkrete advokatopdrag, hvor det retlige grundlag tilvejebringes i processer med politikere, være hensigtsmæssigt at have en grundlæggende forståelse for forfatternes model og anvendelsen af den i praksis. Hvilket kræver forståelse af de problematikker, der knytter sig til lobbyisme.

Fremstillingen i kapitel 5 af, hvad der sker i de lukkede rum på Christiansborg, er interessant baggrundsviden for jurister som mig, der ikke har daglig gang på Slotsholmen. 

Bogen på 152 sider er skrevet i et stramt sprog og fremstår skarp uden overflødigt omsvøb.

seneste nyheder

juli 2026

offersen:christoffersen indgår pro-bono samarbejde med Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Partnervold er et omfattende samfundsproblem, som hvert år rammer tusindvis af kvinder og børn. 118.000 kvinder udsættes årligt for partnervold

juli 2026

adopterede fra Indien stævner staten

To adopterede fra Indien har i dag stævnet Socialministeriet, fordi de i 1980 blev adopteret uden samtykke fra deres forældre,

juni 2026

Voldgiftsinstituttet: anmeldelse af bogen Arbitration in Norway

Højesteretsdommer i Norge Borgar Høgetveit Berg og den norske advokat Ola Ø. Nisja har suppleret deres norske fremstillinger af norsk