Katrine Westhausen Gottlieb

Advokat

Katrine W. Gottlieb er specialiseret inden for proces navnlig vedrørende erhvervsstrafferet og særlovsovertrædelser samt har erfaring med entreprisesager og voldgift.

Hun har været forsvarer i større straffesager om skatteunddragelse samt vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat. Derudover, har Katrine W. Gottlieb bl.a. ført straffesager om bedrageri, returkommission og overtrædelser af miljølovgivningen.

Katrine W. Gottlieb har møderet for Højesteret og er beskikket til Procesbevillingsnævnet for appeltilladelser som advokatsuppleant. Desuden, er hun medlem af Advokatsamfundets strafferetsudvalg og dansk repræsentant ved CCBE i Criminal Law Committee. CCBE omfatter advokatsamfund fra 46 lande og repræsenterer en million advokater.

Katrine W. Gottlieb underviser på advokatuddannelsen i god advokatskik og har gennem flere år undervist på Københavns Universitet. Hun er medforfatter til bøgerne God Advokatskik – domssamling og God advokatskik for forsvarere.