nyheder : oktober 2025

indeksregulering i krisetider – er din entrepriseaftale rustet?

Mange længerevarende aftaler indeholder bestemmelser om regulering af kontraktsummer via standardindeks, men disse vilkår er sjældent genstand for forhandling. Det kan være problematisk, særligt i byggeprojekter, hvor materialer udgør en væsentlig del af projektets økonomi.

Det er langt fra sikkert, at standardindeks fører til et resultat, der afspejler de faktiske prisstigninger. Indeksregulering tager eksempelvis ikke højde for en volatil markedssituation med store prisudsving, som globale kriser medfører. Derudover afspejler standardindeks ikke nødvendigvis den omkostningsprofil og de forudsætninger, der er relevante for et konkret byggeprojekt. Samtidig er gennemsigtigheden af standardindeks lav, og en risikovurdering besværliggøres af den manglende indsigt i de underliggende omkostningsfordelinger.

Hos o:c anbefaler vi derfor, at kontraktparterne forholder sig kritisk til risikoen forbundet med indeksregulering – især i lyset af potentielle, forestående kriser. Da der ikke er mange alternative indeks på hylderne, kan det derfor være relevant at overveje tillægsbestemmelser, der tillader dokumentation af konkrete markedsstigninger, eller andre mekanismer som sikrer større gennemsigtighed og balance.

Har du spørgsmål til indeksregulering i dit byggeprojekt, kan du kontakte advokat Miya Akselgaard.

seneste nyheder

november 2026

erhvervs- og kulturmøder i Klaksvik og Torshavn

Advokat René Offersen deltager fra 12. til 15. november 2026 i netværksrejse til Færøerne med erhvervsledere. Netværksrejsen omfatter besøg hos

oktober 2026

indlæg om forvaltningsdomstole på advokaternes retssikkerhedsdag

På Advokatsamfundets og Danske Advokaters årlige retssikkerhedskonference bliver der sat fokus på, om der bør oprettes forvaltningsdomstole. Folketinget har vedtaget

oktober 2026

professor Torsten Iversen er Arbitrator of the Year

På Copenhagen Arbitration Day hos Dansk Industri offentliggjordes det, at professor Torsten Iversen fra Aarhus Universitet er valgt som Arbitrator