nyheder : marts 2026

dokumentar om Lynetteholm-sagen

CPH:DOX giver premiere til Naja Andersens dokumentarfilm om Lynetteholm-retssagen. Lynetteholm er Danmark hidtil største anlægsprojekt. En ny kunstig halvø skal opføres ud for Københavns Havn navnlig for at skaffe plads til affaldsjord fra byggerier, men også for at etablere stormflodssikring af København.

Projektet påvirker natur- og dyrelivet i Øresund og Østersøen. Klimabevægelsen har derfor sagsøgt Trafikministeriet samt By og Havn, fordi Klimabevægelsen mener, at projektet ikke respekterer de gældende regler om den slags projekter. Dokumentaren følger sagen og Klimabevægelsens advokater, Eskil Nielsen og Jonas Christoffersen, der i Østre Landsret forsøger at bremse projektet.

Advokat Jonas Christoffersen forklarer:

“Klimabevægelsen kæmper for demokratiet, miljøet og retsstatsprincippet, men vi kunne ikke stoppe projektet. Dokumentaren rejser derfor spørgsmålet, om retssystemet kan håndtere de konflikter, der opstår i samfundet, eller om det er bedre at løse dem politisk. Dokumentaren giver også et indblik i, hvordan advokater arbejder, så jeg håber, at mange vil fatte interesse for dokumentaren,” siger advokat Jonas Christoffersen.

Se mere om dokumentaren her.

seneste nyheder

juni 2026

Voldgiftsinstituttet: anmeldelse af bogen Arbitration in Norway

Højesteretsdommer i Norge Borgar Høgetveit Berg og den norske advokat Ola Ø. Nisja har suppleret deres norske fremstillinger af norsk

juni 2026

the rule of law: seminar om retsstatsprincippet under pres i en ny global virkelighed

Advokat René Offersen er oplægsholder på seminar den 4. september 2026 kl. 9-12 om retsstatsprincipper under pres. Som opvarmning til,

juni 2026

podcast om retfærdighed med dommerforeningens formand

Dommerforeningens formand, landsdommer Mette Lyster, er den sidste gæst, som advokat hos Kammeradvokaten, Sune Fugleholm, og advokat René Offersen har