Som det fremgår Voldgiftsinstituttets nyhedsbrev er Børsen den 5. oktober 2023 rammen om dette års Copenhagen Arbitration Day, der samler voldgiftseksperter fra hele verden for at debattere og inspirere hinanden fagligt.
Advokat René Offersen er Co-chair ved Copenhagen Arbitration Day, og citeres af Voldgiftsinstituttet for følgende om begivenheden sidste år:
”Copenhagen Arbitration Day er vigtig for det internationale voldgiftsmiljøs opmærksomhed og forståelse af, at Norden bestemt er andet end Stockholm. Det er desuden en god måde at skabe grundlag for danske aktørers netværk og sidst, men ikke mindst, så er det et format, der kan trække internationale topprofiler til som talere, hvilket kan inspirere fagligt.”
Copenhagen Arbitration Day 2022 samlede mere end 200 deltagere fra ind- og udland i DI’s lokaler på Rådhuspladsen.
Program og indbydelse kommer senere.