nyheder : juli 2024

landsretten ophæver kendelse om advokatfirmas påståede risiko for afhængighed

Østre Landsret har ved dom af 5. juli 2024 fastslået, at KPMG Law Advokatfirma ikke har overtrådt de advokatetiske regler ved at indgå i KPMG-netværket.

Landsrettens dom beror på en konkret vurdering baseret på en omfattende bevisførelse af aftalevilkårene i netværket hver for sig og samlet set. Landsretten tillægger det desuden vægt, at KPMG Law allerede ved indtræden i samarbejdet gjorde det klart, at advokatfirmaet ikke kunne medvirke i videre omfang, end hvad der er tilladt efter de danske regler om god advokatskik.

Med Østre Landsrets dom ophæves Advokatnævnets kendelse truffet på baggrund af kontrol iværksat af Advokatsamfundet i februar 2020, da advokatfirmaet indtrådte i netværket.

Advokat René Offersen repræsenterede KPMG Law Advokatfirma i landsretten:

“Advokatnævnets nu punkterede kendelse var indgribende for de berørte, hvilket ikke havde fundet udtryk i nævnets svage begrundelse.

Det har landsretten heldigvis nu rådet bod på med sin enstemmige grundige og overbevisende begrundelse. Som advokat i sagen for KPMG Law advokatfirma håber jeg af flere grunde, at landsrettens dom bliver sagens punktum ved domstolene.

Jeg håber også, at landsrettens begrundelse vil blive læst med et åbent sind. Herunder fortjener det refleksion, at der intet indgår i begrundelsen om revisionsvirksomhed, hvilket der faktisk heller ikke gjorde i Advokatnævnets kendelse.”

René Offersen tilføjer, at retssagen er en af den slags, der taler stærkest til hans egen forståelse af det at være advokat.

seneste nyheder

juli 2026

offersen:christoffersen indgår pro-bono samarbejde med Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Partnervold er et omfattende samfundsproblem, som hvert år rammer tusindvis af kvinder og børn. 118.000 kvinder udsættes årligt for partnervold

juli 2026

adopterede fra Indien stævner staten

To adopterede fra Indien har i dag stævnet Socialministeriet, fordi de i 1980 blev adopteret uden samtykke fra deres forældre,

juni 2026

Voldgiftsinstituttet: anmeldelse af bogen Arbitration in Norway

Højesteretsdommer i Norge Borgar Høgetveit Berg og den norske advokat Ola Ø. Nisja har suppleret deres norske fremstillinger af norsk