nyheder : oktober 2024

Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse

Gennem to årtier har Danske Advokater udbudt voldgiftsdommeruddannelsen omfattende tre moduler. Deltagerne opnår certificering, der tillægges betydning af Voldgiftsinstituttet ved udpegning af voldgiftsdommere i konkrete voldgiftssager.

Advokat René Offersen har gennem en årrække været medansvarlig for det tredje modul omfattende international voldgiftsret. Han har særlig kompetence inden for området opbygget gennem varetagelse af udpegninger som voldgiftsdommer og opdrag som counsel samt virke som det danske medlem af ICC International Court of Arbitration i Paris fra 2015-21.

I 2024 foregik det tredje modul i London, hvor René Offersen varetog undervisningen i affattelse af kendelser i internationale sager.

“Voldgiftsdommeruddannelsen har med sin lange levetid nu bevist sit værd for dem, der gerne vil klædes på til at påtage sig opdrag som voldgiftsdommer. En af kvaliteterne ved uddannelsen over tre moduler er, at deltagerne altid er en blanding af deltagere med og uden erfaring, og at alle byder aktivt ind. Stemningen er god og inspirerende”, siger René Offersen og anbefaler interesserede at læse nærmere hos Danske Advokater her.

seneste nyheder

august 2026

o:c i Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom

Lovgivningsarbejdet sker i disse år i et hidtil uset omfang og ofte under et betydeligt tidspres. Hos o:c ønsker vi

august 2026

det unge liv med kunstig intelligens

offersen:christoffersen byder sammen med Red Barnet og Bech-Bruun advokatfirma til et seminar, hvordan kunstig intelligens påvirker børn og unge. Vi

august 2026

åbenhed i Spiralsagen

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har anmodet en ekspertgruppe med bl.a. advokat Jonas Christoffersen om at granske Spiralsagen ud fra et