nyheder : december 2024

Politiken: Advokatpartnere er stadig helt uenige om koranloven

Advokaterne Jonas Christoffersen og René Offersen medvirkede den 7. december 2024 i et interview i Politiken i anledning af etårsdagen for den kontroversielle koranlov.

Interviewet følger op på et stort interview i Politiken med advokaterne forud for lovens vedtagelse.

De er enige om det betænkelige ved loven, men René Offersen er fortsat af den opfattelse, at den var nødvendig for at stoppe Rasmus Paludan:

“Jeg mener, at vores demokrati ikke har lidt nogen som helst skade ved, at Paludan ikke længere på torve og pladser kan forhåne det muslimske mindretal under skatteyderfinansieret beskyttelse og med forøget sikkerhedsrisiko for os alle”.

Jonas Christoffersen mener ikke, at der er hensyn, der kan begrunde loven:
“Jeg er fortsat principiel modstander af indgrebet i ytringsfriheden, navnlig fordi det markerede et holdningsskifte fra tiden med Muhammed-tegningerne, hvor der var opbakning til at fastholde en vidtgående ytringsfrihed, selv om Danmark var udsat for trusler. Sverige og Norge stod fast, og det burde Danmark også have gjort”.

Interviewet kan læses her.

seneste nyheder

august 2026

det unge liv med kunstig intelligens

offersen:christoffersen byder sammen med Red Barnet og Bech-Bruun advokatfirma til et seminar, hvordan kunstig intelligens påvirker børn og unge. Vi

august 2026

åbenhed i Spiralsagen

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har anmodet en ekspertgruppe med bl.a. advokat Jonas Christoffersen om at granske Spiralsagen ud fra et

august 2026

hvem skal have prisen Arbitrator of the Year?

Allerede nu er der åbent for nomineringer til prisen, som er en anerkendelse af en person eller en flerhed af