nyheder : maj 2025

principal sag om opdragelseslejr

I dag begynder en retssag ved Retten i Aarhus, hvor advokat Jonas Christoffersen repræsenterer Amal – en ung kvinde, der som teenager blev sendt til en genopdragelseslejr i Somalia og tilbageholdt der i 16 måneder mod sin vilje.

Sagen er den første af sin slags, hvor en dansk domstol skal vurdere, om myndighederne har svigtet deres ansvar ved ikke at gribe ind – på trods af konkrete advarsler om, at Amal ville blive sendt til en genopdragelseslejr i udlandet.

Der er tale om en principiel sag, som rejser grundlæggende spørgsmål om myndighedernes pligt til at beskytte borgeres retssikkerhed – også når overgrebene finder sted uden for landets grænser. Sagen handler ikke blot om ansvar i det konkrete tilfælde, men også om at forhindre, at andre børn og unge ender i tilsvarende situationer.

Sagen blev indledt efter henvendelse fra Børns Vilkår og støttes nu af blandt andre Advokatsamfundet, den juridiske tænketank Justitia, Dreyers Fond og Borgerretsfonden, som dækker sagens omkostninger.

Du kan læse mere om sagen her og her.

seneste nyheder

oktober 2026

indlæg om forvaltningsdomstole på advokaternes retssikkerhedsdag

På Advokatsamfundets og Danske Advokaters årlige retssikkerhedskonference bliver der sat fokus på, om der bør oprettes forvaltningsdomstole. Folketinget har vedtaget

oktober 2026

professor Torsten Iversen er Arbitrator of the Year

På Copenhagen Arbitration Day hos Dansk Industri offentliggjordes det, at professor Torsten Iversen fra Aarhus Universitet er valgt som Arbitrator

oktober 2026

Magasinet Advokaten: Alle aktører i retten bør tage ved lære af Faktura-sagen

Advokat Katrine W. Gottlieb er af magasinet Advokaten blevet interviewet om sin erfaringer fra sit arbejde som forsvarsadvokat i en