Vi søger en advokatfuldmægtig til vores kontor i indre by med tiltrædelse efter aftale.
offersen:christoffersen har fokus på principielle og komplekse retssager samt på rådgivning af høj kvalitet inden for vores specialer. Du kan læse nærmere og vores specialer og værdier på hjemmesiden.
Vi har høje faglige ambitioner, så du skal være indstillet på, at du bliver udfordret, og at du bliver uddannet på et højt niveau, ligesom du vil blive indført i vores måde at være advokater på.
Vi tilbyder
Vi sikrer dig en advokatuddannelse, hvor du får et selvstændigt ansvar i sagerne, og hvor du bliver inddraget i alle dele af sagsbehandlingen fra start til slut. Da vi er et mindre kontor, kommer du til at arbejde tæt sammen med den ansvarlige advokat eller partner. På den måde kommer du tæt på sagerne og får dyb indsigt i, hvad det kræver at drive advokatvirksomhed.
Vi har ikke store afdelinger med rotationsordninger, men vi kan tilbyde en betydelig alsidighed i både opgaver og retsområder. Vores specialer spænder bredt fra erhvervsret over offentlig ret til specialstrafferet og menneskeret. Herudover har vi både nationale og internationale kommercielle voldgiftssager.
Du vil få mulighed for at komme med advokaterne i retten i de sager, du har bidraget til, da vi vægter din uddannelse højt. Du vil herudover få mulighed for at gå i retten selvstændigt i mindre sager, der er egnede til det. Herudover kan vi tilbyde dig afgrænsede roller i større retssager i form af, at du f.eks. kan få lov til at fremføre en del af proceduren eller lignende.
Vi afholder interne kurser i form af f.eks. faglige møder med eksterne aktører, procedureøvelser og kurser i vidneafhøring mm., hvor du kan deltage.
Herudover får du mulighed for at tage med partnerne til diverse konferencer og arrangementer ude af huset. Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og derfor går vi op i at hjælpe dig videre på de punkter, hvor lige netop du har behov for det.
På vores kontor spiser alle medarbejdere frokost sammen i kantinen, der er tilknyttet kontoret, og vi har en god frokostordning. Ud over julefrokost og sommerfest, har vi også jævnligt sociale arrangementer, hvor vi f.eks. tager på museum sammen eller lignende, ligesom vi deltager i DHL Stafetten. Du har også mulighed for at sætte dit præg på de sociale arrangementer på kontoret, hvis du har lyst.
Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår i form af fleksible arbejdstider samt gode muligheder for hjemmearbejde. Herudover tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke og syv ugers ferie.
Vi lægger vægt på
- at du har gode juridiske færdigheder,
- at du er grundig,
- at du har relevant erfaring,
- at du kan stå inde for vores værdier,
- at du har interesse for juraen og samfundet,
- at du har lyst til at udvikle dig,
- at du kan arbejde selvstændigt, og
- at du er omgængelig og har gode samarbejdsevner.
Hvis du vil søge stillingen, skal du sende en e-mail til job@oclaw.dk senest den 10. juni 2023 vedlagt en kort ansøgning, curriculum vitae, karakterudskrift og eventuelle udtalelser.
Du er velkommen til at ringe til advokat Jonas Christoffersen på 41238861, inden du søger.