nyheder : april 2025

Berlingske: Prominent advokat afviser forslag fra LA-ordfører

Advokat René Offersen kritiserer i et større indlæg den 29. april 2025 i Berlingske Liberal Alliances Liberal Alliances forslag om at frigøre danske domstole fra pligten til at respektere Menneskerettighedsdomstolens praksis.

René Offersen argumenterer bl.a.: “Jeg er helt og aldeles sikker på, at det er i Danmarks interesse at fastholde den nuværende ordning med en international menneskerettighedskonvention og domstolen i Strasbourg til at fortolke den.

Som advokat med erfaringer fra retssager for borgere mod staten vil jeg gerne kaste lodder til gunst for menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen.

Når behovet for retssikkerhed bliver konkret ude i retssalene, er det helt nødvendigt, at domstolen har et retligt fundament til at stå op imod statsmagten. Mange politikere har et helt urealistisk og forkert billede af, hvilken beskyttelse der kan findes i Grundlovens frihedsrettigheder.

Det er nemlig nødvendigt som grundpræmis at gøre sig klart, at Grundlovens beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder er helt utilstrækkelig og tæt på værdiløs. Det siges blandt advokater, at man har en tynd sag, hvis man for domstolene er nødt til at procedere på Grundloven. Grundlovens frihedsrettigheder har størst betydning i politikernes årlige grundlovstaler, hvor de uden belæg tillægges et indhold og en betydning, som de ikke har i den virkelige verden.

Menneskerettighedskonventionens store værdi ligger i den omfattende retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der blandt andet påberåbes af borgerne over for staten, og som gør en forskel i ubalancen mellem stat og borger.“

Artiklen kan findes her.

seneste nyheder

oktober 2026

professor Torsten Iversen er Arbitrator of the Year

På Copenhagen Arbitration Day hos Dansk Industri offentliggjordes det, at professor Torsten Iversen fra Aarhus Universitet er valgt som Arbitrator

oktober 2026

Magasinet Advokaten: Alle aktører i retten bør tage ved lære af Faktura-sagen

Advokat Katrine W. Gottlieb er af magasinet Advokaten blevet interviewet om sin erfaringer fra sit arbejde som forsvarsadvokat i en

oktober 2026

konference for Folketingets Retsudvalg: advokaternes rolle i retsstaten

Danske Advokatet var 30. september 2026 vært ved en konference for Folketingets Retsudvalg på Christiansborg.  Hovedtaleren var Højesterets præsident Jens