Retten på Frederiksberg har i dag frifundet de tre mænd, der var tiltalte for at have truet statsminister Mette Fredriksen ved at ophænge en dukke med et skilt, hvor der blandt andet stod, at ”Hun må og skal aflives.”
Advokat Jonas Christoffersen var forsvarer for én af de tre tiltalte og siger:
”Byrettens frifindelse er en sejr for ytringsfriheden. Jeg er både som forsvarer og borger glad for, at de tre unge mænd blev frifundet. Byretten har skrevet en meget lang og grundig dom, som jeg tror vil blive læst vidt og bredt. Byretten slår – på baggrund af Højesterets og Menneskerettighedsdomstolens praksis – fast med syvtommersøm, at vi som borgere har en vidtstrakt ytringsfrihed. Det skal vi være glade for, og vi skal værne om ytringsfriheden.”
Jonas Christoffersen fremhæver blandt andet tre citater, der viser, at myndighederne skal udviste tilbageholdenhed med at straffe ytringer, og at myndighederne ikke skal straffe ytringer, blot fordi de er provokerende eller lignende:
- ”Om selve indholdet af beskyttelsen af ytringsfriheden efter konventionens artikel 10 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gentagne gange fastslået, at bestemmelsen ikke blot finder anvendelse på ”information” or ”ideas” that are favourably recieved or regarded as inoffensive or as a matter of indifference, but also to those that offend, shock or disturb the State or any sector of the population” (jf. herved bl.a. præmis 49 i dommen af 7. december 1976 i sagen Handyside mod UK, og præmis 56 i dommen af 6. april 2006 i sagen Malisiewicz-Gasior mod Polen).”
- “Domstolen har endvidere, bl.a. i præmis 60 i dommen af 16. marts 2000 i sagen Gündem mod Tyrkiet, fastslået, at “the dominant position enjoyed by the State authorities makes it necessary for them to display restraint in resorting to criminal proceedings. The authorities of a democratic State must tolerate criticism, even if it may be regarded as provocative or insulting.”
- ”Domstolen har desuden i præmis 44 i dommen af 5. juli 2016 i sagen Ziembinski mod Polen, fastslået, at de nationale domstole efter omstændighederne må foretage en samlet bedømmelse, hvor der tages højde for, hvis der ved de omhandlede ytringer anvendes satire, ironi eller sarkasme, og at en vis grad af overdrivelse, provokation og umådeholdenhed i den forbindelse kan være tilladeligt.”
Byrettens begrundelse kan læses her.
