En af de mest bemærkelsesværdige sager i nyere tid begynder i Retten i Hillerød den 1. maj 2024. Det er sagen om Niels Holck, der i 1995 medvirkede til at nedkaste våben i Indien. Indien har siden ønsket at få ham udleveret, men det afviste Østre Landsret i 2011, da der var risiko for tortur og overgreb i Indien. Efter en langstrakt diplomatisk krise mellem Danmark og Indien, anmodede Indien i 2016 på ny Danmark om at udlevere Niels Holck. Rigsadvokaten har i juni 2023 indstillet, at Retten i Hillerød skal udlevere Niels Holck. Sagen kører over 11 retsdage indtil den 19. juni 2024.
Advokat Jonas Christoffersen er forsvarer for Niels Holck og siger:
”Niels Holck har snart 30 år været kastebold mellem danske og indiske myndigheder, så sagen må nu finde sin endelige afslutning med en umisforståelige afgørelse om, at Niels Holck aldrig bliver udleveret til Indien. Det er simpelthen for farligt, og efter 30 år må sagen lægges til side.”
Niels Holck vil i retten fremføre tre hovedargumenter:
1) Udleveringslovens grundbetingelser er ikke opfyldt: Sigtelsen for våbennedkastning er forældet, kravet om dobbeltstrafbarhed er ikke opfyldt for sammensværgelse, og der er ikke bevis for medvirken til opstand mod indiske myndigheder.
2) Udlevering er ikke sikker: Danske myndigheder stillede et ufravigeligt krav om, at Niels Holck ikke må være i de indiske myndigheders varetægt. Indien afviste kravet og har i stedet stillet i udsigt, at Niels Holck skal være i de indiske sikkerhedsstyrkers varetægt. Det skal ske i et arresthus ca. 60 km fra retsbygningen. Udover risikoen for angreb under transport i myldretiden, er der ikke hjemmel i indisk ret til at pålægge en dommer at beslutte, hvor Niels Holck skal opholde sig, ligesom der ikke er hjemmel i indisk ret til at beslutte, at danske betjente som forudsat skal have ophold med Niels Holck.
3) Særlige hensyn til retshåndhævelsen taler ikke for udlevering: Efter et bizart forløb over snart 30 år må sagen have sin ende. Den våbennedkastning, Niels Holck har erkendt at have begået, kan ikke begrunde et så alvorligt indgreb, som en udlevering vil være.
Niels Holcks bevisførelse vil bl.a. bestå i en gennemgang af danske myndigheders behandling af sagen. Det vil blive bevist, at Danmark i en årrække holdt hånden over Niels Holck og bl.a. undlod at orientere Indien, da man allerede i 1996 identificerede ham i Danmark, ligesom man undlod at orientere Indien, da man i 2000 og 2001 fik sikre oplysninger om, præcis hvor han opholdt sig. Der er desuden givet usande oplysninger både til Folketinget og til Indien. Indien får afslag på udlevering to tredjedele af alle udleveringssager. De danske myndigheders afvisning af Indiens anmodning om bistand i sagen bidrager til at forklare, hvorfor Indien reagerede så voldsomt på netop Danmarks afslag på at udlevere Niels Holck.
