nyheder : august 2024

reception i anledning af 60 års fødselsdag

Da advokat René Offersen netop har rundet 60 år inviterer offersen:christoffersen til reception den 16. august 2024 fra kl 15-17, i Rigensgade 11 for klienter og forretnings-forbindelser. Tilmelding kan ske via: mail@oclaw.dk.

Fra mediernes omtale fremhæves følgende fra Ritzau:

”René Offersen har forsvaret en række berømte skikkelser, og det har gjort ham til et kendt navn, også uden for advokatbranchen. Han fylder 60 år den 3. august.

Normalt tænker man ikke på advokater som nogle, der udgiver selvbiografier og opruller egne sager på dramatisk vis. Men det har René Offersen gjort.
Advokaten udkom for ikke længe siden – i midten af maj – med en anmelderrost erindringsbog om eget liv og levned med titlen “Den uventede advokat”.

René Offersen, som fylder 60 år den 3. august, fortæller i bogen blandt andet om FE-sagen og rigsretssagen mod Inger Støjberg.

I førstnævnte sag forsvarede han Claus Hjort Frederiksen, der var den ene af to tiltalte hovedpersoner, og i rigsretssagen var han forsvarer for Inger Støjberg.
I februar kom endnu en profileret sag til. Her tog han nemlig over som ny advokat for Ahmed Samsam.

Også i andre store sager længere tilbage har René Offersen slået sit navn fast. Han har eksempelvis været forsvarsadvokat for den i dag afdøde tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte.”

seneste nyheder

april 2026

Juridisk Forening: behandler domstolene komplekse processer optimalt?

Den 27. april 2026 holder advokat René Offersen sammen med landsdommer Stine Fink Hansen oplæg i Juridisk Forening om behandlingen

april 2026

Færøernes Universitet: den seneste danske rigsretssag sat i perspektiv

Advokat René Offersen er oplægsholder på Færøernes Universitets symposium den 20. april 2026. Som medlem af det af universitet nedsatte

april 2026

konference om EU’s charter om grundlæggende rettigheder

Advokatsamfundet inviterer til konference i anledning af 25-året for EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Det er den 24. april 2026