nyheder : november 2022

to landsdommere fra Østre Landsret er indstillet til prøvevotering i Højesteret

Landsdommerne Julie Arnth Jørgensen og Peter Mørk Thomsen, begge Østre Landsret, er af Dommerudnævnelsesrådet indstillet til prøvevotering i Højesteret, og de bliver derfor med høj grad af sikkerhed begge udnævnt til højesteretsdommere.

Prøvevoteringen omfatter for hver af dem deltagelse i fire højesteretssager, hvor de skal vise deres egnethed. De to af sagerne vil foregå i plenum, hvilket dog i praksis ikke bliver med deltagelse af femten højesteretsdommere. De to landsdommere kommer formentlig til at prøvevotere sammen i flere af sagerne, måske dem alle.

Ifølge advokat René Offersen får man af Højesteret det at vide på forhånd, hvis ens sag er udtaget til prøvevotering i plenum: “Første gang tænker man, at det bliver overvældende med alle de højesteretsdommere foran sig, men det fortoner sig straks, man går i gang med den integrerede procedure.”

I de to andre prøvevoteringssager finder man som advokat først ud af, at der udover de fem højesteretsdommere medvirker prøvevoterende, når man om morgenen lukkes ind i retslokalet af retsbetjenten. Højesteretsdommerne sidder altid på deres pladser, når advokaterne, parterne og tilhørerne træder ind.

De to nye højesteretsdommere overtager de dommersæder, der er blevet ledige efter Thomas Rørdam og Henrik Waaben. Den ulige kønsbalance i Højesteret forbedres med udnævnelsen af Julie Arnth Jørgensen, men udfordres allerede til foråret, hvor Vibeke Rønne går fra.

Mon ikke Vibeke Rønnes afløser bliver en kvinde med anden bagrund end landsdommer i Østre Landsret.

seneste nyheder

april 2026

Juridisk Forening: behandler domstolene komplekse processer optimalt?

Den 27. april 2026 holder advokat René Offersen sammen med landsdommer Stine Fink Hansen oplæg i Juridisk Forening om behandlingen

april 2026

Færøernes Universitet: den seneste danske rigsretssag sat i perspektiv

Advokat René Offersen er oplægsholder på Færøernes Universitets symposium den 20. april 2026. Som medlem af det af universitet nedsatte

april 2026

konference om EU’s charter om grundlæggende rettigheder

Advokatsamfundet inviterer til konference i anledning af 25-året for EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Det er den 24. april 2026