nyheder : oktober 2020

principiel dom med dissens fra Højesteret i sag om ledningsejerloven

Højesteret har med dommerstemmerne 3-2 afgjort, at begrebet gravearbejder i ledningsejerlovgivningen ikke omfatter overfladiske jordarbejder, hvorfor Hedensted Kommune frifandtes for TDC’s erstatningskrav i anledning af en ledningsskade indtruffet under grøfterensning.

Da mindretallet anså grøfterensning for omfattet, kom mindretallet i modsætning til flertallet til at tage stilling til sagens andet principielle spørgsmål, nemlig bevisbyrdekravet til årsagsforbindelsen, hvor en graveaktør har iværksat gravearbejde uden at have sendt forudgående graveforespørgsel til LER-registeret.

Her fandt de to dissentierende dommere, at der gælder omvendt bevisbyrde, hvorefter det er graveaktøren, der skal bevise, at ledningsskaden alligevel ville være sket, hvis pligten til at sende graveforespørgsel havde været iagttaget. De dissentierende dommeres retsopfattelse vil nærliggende blive lagt til grund i den fremadrettede praksis.

Advokat René Offersen varetog TDC’s interesser for Højesteret.

Som følge af sagens principielle og videregående betydning var Teleindustrien indtrådt som biintervenient til støtte for TDC, mens Kommunernes Landsforening tilsvarende var indtrådt til støtte for Hedensted Kommune.

Dommen findes her: https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2020/10/om-kommunes-groefteoprensning-indebar-gravearbejder/

seneste nyheder

oktober 2026

professor Torsten Iversen er Arbitrator of the Year

På Copenhagen Arbitration Day hos Dansk Industri offentliggjordes det, at professor Torsten Iversen fra Aarhus Universitet er valgt som Arbitrator

oktober 2026

Magasinet Advokaten: Alle aktører i retten bør tage ved lære af Faktura-sagen

Advokat Katrine W. Gottlieb er af magasinet Advokaten blevet interviewet om sin erfaringer fra sit arbejde som forsvarsadvokat i en

oktober 2026

konference for Folketingets Retsudvalg: advokaternes rolle i retsstaten

Danske Advokatet var 30. september 2026 vært ved en konference for Folketingets Retsudvalg på Christiansborg.  Hovedtaleren var Højesterets præsident Jens