nyheder : august 2021

AdvokatWatch: “Støjberg-forsvarer mødt med undren“

Fagmediet AdvokatWatch indledte den 6. august 2021 en serie, hvor advokaterne i rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg portrætteres.

Advokat Jonas Christoffersen bliver spurgt til, hvordan han som tidligere menneskeretsdirektør kan forsvare Inger Støjberg:

“Jeg er jo på arbejde. Jeg er ikke en meningsmaskine, der fylder mine personlige holdninger ind i alt mit arbejde. Sådan har det aldrig været for mig,” siger han blandt andet og fortsætter:

”Hvis man gerne vil lave svære og principielle retssager, og der er nogle, der siger: Vil du arbejde med en rigsretssag? Så behøver du ingen betænkningstid for at sige ja,” påpeger Jonas Christoffersen.

Ifølge Mikael Rask Madsen, professor i europæisk ret og integration ved Københavns Universitet, er Jonas Christoffersens styrke hans grundighed og “unikke” evne til at analysere meget omfattende juridiske dokumenter:

“Man kan selvfølgelig sige, at han (Jonas Christoffersen, red.) tidligere har udtalt sig kritisk i professionelt regi over for Inger Støjberg, men så meget desto mere understreger det, at respekten for hans juridiske kunnen har været stor – også hos dem, der til tider har været genstand for hans kritik,” siger professor Mikael Rask Madsen.

Om sit skrifte til advokatgerningen i 2020 siger Jonas Christoffersen:

“Det er et godt tidspunkt at lave et karrierespring i en moden alder. Det er helt fantastisk at få den mulighed, at skulle starte noget op fra bunden.”

“Jeg er først lige kommet i gang, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal lave noget som helst andet nu,” siger advokat Jonas Christoffersen.

Artiklen kan læses her: https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Karriere/article13145215.ece

seneste nyheder

august 2026

åbenhed i Spiralsagen

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har anmodet en ekspertgruppe med bl.a. advokat Jonas Christoffersen om at granske Spiralsagen ud fra et

august 2026

hvem skal have prisen Arbitrator of the Year?

Allerede nu er der åbent for nomineringer til prisen, som er en anerkendelse af en person eller en flerhed af

juli 2026

offersen:christoffersen indgår pro-bono samarbejde med Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Partnervold er et omfattende samfundsproblem, som hvert år rammer tusindvis af kvinder og børn. 118.000 kvinder udsættes årligt for partnervold