nyheder : september 2022

international voldgift: Copenhagen Arbitration Day 2022

Onsdag den 15. september 2022 afholdes Copenhagen Arbitration Day i Industriens Hus med over 200 deltagere fra Danmark og udlandet.

Copenhagen Arbitration Day har i år det overordnede tema ”The Arbitrator and the Law”, og programmet byder på oplæg fra en række fremtrædende aktører i voldgiftsmiljøet.

Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen holder bl.a. oplæg om voldgiftsdommeres retlige ansvar og Michael Ostove, DLA Piper og vice-chair for ICC International Court of Arbitration, taler om de største udfordringer, voldgiftsintitutter kommer til at stå over for det næste årti.

Advokat René Offersen, der er co-chair for begivenheden, udtaler:
Vi er meget stolte af programmet i år, der byder på oplæg fra nogle af de mest prominente skikkelser, både nationalt og internationalt, i voldgiftsmiljøet.
Udover det høje faglige niveau, bliver det godt at se både nye og velkendte ansigter i voldgiftsmiljøet.”

Arrangementet afsluttes med en middag på Scandic Palace Hotel med tale fra bl.a. fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior.

Copenhagen Arbitration Day afholdes i samarbejde mellem Voldgiftsintituttet og ICC Danmark.

Co-chairs for Copenhagen Arbitration Day er Steffen Pihlblad, generalsekretær for Voldgiftsinstituttet, og advokat René Offersen, ICC Danmark.

seneste nyheder

juli 2026

offersen:christoffersen indgår pro-bono samarbejde med Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Partnervold er et omfattende samfundsproblem, som hvert år rammer tusindvis af kvinder og børn. 118.000 kvinder udsættes årligt for partnervold

juli 2026

adopterede fra Indien stævner staten

To adopterede fra Indien har i dag stævnet Socialministeriet, fordi de i 1980 blev adopteret uden samtykke fra deres forældre,

juni 2026

Voldgiftsinstituttet: anmeldelse af bogen Arbitration in Norway

Højesteretsdommer i Norge Borgar Høgetveit Berg og den norske advokat Ola Ø. Nisja har suppleret deres norske fremstillinger af norsk