Den fredede, historiske ejendom opførtes oprindeligt til militære formål, men bygningen blev i mere end hundrede år brugt som garnisonssygehus. Bygningen blev i folkemunde kendt som Grødslottet pga. den ensformige kost.
I Slots- og Kulturstyrelsesens fredningsbeskrivelse oplyses det, at Rigensgade var blandt en mængde nye gader, der blev skabt ved byplanen fra 1649, der også omfattede Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Rigensgade må ses i relation til disse andre gadenavne som beskriver rigets stænder.
Om selve ejendommen oplyses det, at Rigensgade 11 blev opført af arkitekt Andreas Kirkerup i 1799-1800 for militæret som munderingsdepot i forbindelse med Den kongelige Uldmanufaktur, som havde til huse i Rigensgade 7-9. Munderingsdepotet blev bygget med lejligheder til officersfamilier i stueetagen og på første sal i bygningens sydlige del og selve depotet i den nordlige del. o:c har lokaler i stueetagen, hvor der i sin tid boede officersfamilier. Kirkerup døde i 1810 af kvæstelser, han pådrog sig under ledelsen af slukningarbejdet under det engelske bombardement af København i 1807. Der er indmuret kanonkugler fra bombardementet ved portens gårdside.
Fredningsbeskrivelsen indeholder følgende om ejendommens fredningsværdier:
“De bærende fredningsværdier ved Rigensgade 11 knytter sig i det ydre til hele det grundmurede forhus med opskalket, teglhængt tag med alle detaljer, herunder særligt de store gule murflader og de relativt ubrudte tagflader. Der knytter sig bærende fredningsværdier til facaden med alle dele og detaljer, herunder risalitter, gesimser, sålbænke og -bånd, kviste, ældre vinduer, ældre revleporte og alle portåbningens dele. Til gårdsiden knytter de bærende fredningsværdier sig til risalitter, ældre vinduer, ældre revleporte og skorstenene. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de generelt velbevarede etage- og planløsninger med hovedvægt på de tidligere officersboligers særlige karakter med gadevendte stuer og værelser og de tidligere depotrums mere prunkløse udtryk med respekt for de tidligere åbne planer. Der er ligeledes bærende fredningsværdier ved alle ældre døre med detaljer, paneleringer og vinduer med alle ældre dele og detaljer. Dertil kommer bygningens struktur med en funktionspræget toløbstrappe i den nordlige del af forhuset og den bevarede treløbshovedtrappe med alle dele og detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.”
Som et kuriosum hører det med, at man i 1941 indrettede kontorer til Sjællandske Division i ejendommen, som den 29. august fik sprængt porten af tyske tropper, som herefter besatte Rigensgade 11 i halvanden måned.
