De nordiske domstoles organisatoriske uafhængighed var til debat på juristmødets første dag i Reykjavik.
Debatten tog afsæt i et konkret eksempel fra Island, da der ved oprettelsen af den islandske landsret i 2016 skulle findes 15 nye landsdommere. Et dommerudnævnelsesudvalg indstillede 15 dommere til justitsministeren, som udvalget anså for bedst kvalificerede. Efterfølgende valgte Justitsministeren dog – med Altingets godkendelse – at udnævne fire dommere, der ikke var indstillet af nævnet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer kom i en dom af 1. december 2020 (sagsnr. 26374/18) frem til, at den islandske landsret ikke var oprettet ved lov i overensstemmelse med kravet i EMRK artikel 6.
Eksemplet med den islandske landsret gav præsident i Hæstiréttur Íslands (Islands Højesteret) Benedikt Bogason anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om de nordiske domstoles organisation er tilstrækkeligt beskyttet mod politiske indgreb. Benedikt Bogasons indlæg kan læses her.
Dommer i Islands Højesteret Björg Thorarensen var debatleder, og Thomas Bull fra det svenske Justitierådet og den norske lagdommer Nils Engstad var co-referenter.
Marie Steen Mikkelsen deltog i juristmødet:
”Som advokat var det interessant at få indblik i dommeres perspektiv på, hvordan rammerne for en uafhængig domstol bør se ud. Udfordringen med politisk indflydelse på dommerudnævnelser er utvivlsomt ikke størst i de nordiske lande, men den islandske sag viser, at intet system er ufejlbart. Hovedbudskabet var, at det er vigtigt at værne om domstolenes uafhængighed i ethvert retssamfund, hvilket jeg ikke kan være uenig i.”
