nyheder : august 2021

AdvokatWatch: “Støjberg-forsvarer mødt med undren“

Fagmediet AdvokatWatch indledte den 6. august 2021 en serie, hvor advokaterne i rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg portrætteres.

Advokat Jonas Christoffersen bliver spurgt til, hvordan han som tidligere menneskeretsdirektør kan forsvare Inger Støjberg:

“Jeg er jo på arbejde. Jeg er ikke en meningsmaskine, der fylder mine personlige holdninger ind i alt mit arbejde. Sådan har det aldrig været for mig,” siger han blandt andet og fortsætter:

”Hvis man gerne vil lave svære og principielle retssager, og der er nogle, der siger: Vil du arbejde med en rigsretssag? Så behøver du ingen betænkningstid for at sige ja,” påpeger Jonas Christoffersen.

Ifølge Mikael Rask Madsen, professor i europæisk ret og integration ved Københavns Universitet, er Jonas Christoffersens styrke hans grundighed og “unikke” evne til at analysere meget omfattende juridiske dokumenter:

“Man kan selvfølgelig sige, at han (Jonas Christoffersen, red.) tidligere har udtalt sig kritisk i professionelt regi over for Inger Støjberg, men så meget desto mere understreger det, at respekten for hans juridiske kunnen har været stor – også hos dem, der til tider har været genstand for hans kritik,” siger professor Mikael Rask Madsen.

Om sit skrifte til advokatgerningen i 2020 siger Jonas Christoffersen:

“Det er et godt tidspunkt at lave et karrierespring i en moden alder. Det er helt fantastisk at få den mulighed, at skulle starte noget op fra bunden.”

“Jeg er først lige kommet i gang, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal lave noget som helst andet nu,” siger advokat Jonas Christoffersen.

Artiklen kan læses her: https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Karriere/article13145215.ece

seneste nyheder

oktober 2025

Københavns Advokatforening: ”Advokatens mundtlige og skriftlige indlæg?”

På mødet den 5. november 2025 i Københavns Advokatforening består det faglige indslag af et oplæg med højesteretsdommer Ole Hasselgaard,

oktober 2025

ny o:c partner styrker det entrepriseretlige speciale

Den 1. september 2025 indtrådte Miya Akselgaard som ny partner i O:C, hvor hun viderefører sit entrepriseretlige speciale og arbejdet

oktober 2025

anbefaling: Lobbyistens vej til magten – om politisk påvirkning

Advokat René Offersen anbefaler på LinkedIn “Lobbyistens vej til magten” skrevet af Lars Barfoed og Benny Damsgaard, der som undertitlen