Advokat René Offersen skriver efter opfordring fra Information om koranafbrændinger:
Måske glemte man at sætte noget i stedet, da man i 2017 ophævede blasfemibestemmelsen. For det drejede sig jo ikke kun om den principielle ret til at forhåne og spotte religion (læs islam), det handler også om beskyttelsen af fællesskabets legitime interesser af jordnær verdslig art.
Der er ingen tvivl om, at afbrænding af koranen er en ytring, når man læser Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at det skal beskyttes og behandles som sådan. Juraen er klar. Det kan selv ikke statsministeren ændre på ved sproglige fiksfakserier.
Men det er lige så klart, at EMRK ikke er i vejen for begrænsninger i ytringsfriheden, når begrænsninger – blandt andet – skyldes nationale interesser som sikkerhed og forebyggelse af uorden.
Jeg har sympati for ophævelsen af straffelovens blasfemibestemmelse, men det efterlod for mig at se et hul. Der savnes adgang til at gribe ind over for ytringer, der dokumenterbart og konkret påfører samfundet risiko for alvorlig skade, herunder forøger risikoen for terror. Den nærmere afgrænsning af risikoen for alvorlig skade eller lignende må fastlægges som led i lovgivningsprocessen.
Ved vurderingen af myndighedernes konkrete mulighed for at gribe ind vil der allerede nu, efter EMRK, skulle foretages en afvejning mellem tyngden af den demokratiske værdi af den berørte ytring og risikoen derved. Det vil være op til myndighederne at dokumentere det konkrete behov.
Myndighedernes forvaltning af hjemmel til indgreb vil efter Grundloven kunne efterprøves af domstolene. Man kan i lovgivningen sikre en udvidet prøvelsesadgang for domstolene og give særlige retsgarantier. Det viste Højesteret vejen for i sin markante afgørelse om dørlukning i Samsam-sagen, hvor myndighederne blev hældt ned ad brættet.
Ytringsfriheden er ikke absolut. Den viger i forvejen for for eksempel billigelse af terror, ligesom en avis ikke må omtale visse statshemmeligheder, selv om adkomsten er lovlig. Lovgivning på området kræver omtanke og grundighed, for enhver begrænsning af ytringsfriheden er indtræden på et skråplan, og lovgivningen må derfor formuleres med stor agtpågivenhed for at sikre, at ytringsfriheden kun indskrænkes i det helt nødvendige omfang.
Jeg vil i al fald ikke personligt risikere min egen families velfærd ved en eventuel alvorlig terrortrussel som følge af Rasmus Paludans ytring, når han opfører sit klovnenummer med at smøre koranen ind i svinefedt og sætte ild til den til musik af John Mogensen. Læs artiklen her.
