Til forskel for reglerne i dag, vil de nye regler give adgang til, at en erhvervsdrivende skyldner, allerede når der er sandsynlighed for insolvens, kan indlede en rekonstruktionsproces og få adgang til rammer, der kan sikre, at virksomheden kan fortsætte driften. Skyldneren behøver ikke at være insolvent efter konkurslovens § 17, stk. 2.
Der udpeges ikke en rekonstruktør ved den forebyggende rekonstruktion, medmindre skyldneren anmoder om det, og der kommer heller ikke et automatisk fyldestgørelsesforbud. Det betyder, at kreditorer fortsat kan inddrive deres krav gennem foged- eller skifteretten. Skyldneren har dog mulighed for at anmode om et fyldestgørelsesforbud, men det medfører, at der udpeges en rekonstruktør.
Forebyggende rekonstruktion bliver en mere smidig form for rekonstruktion, og der sker en udvidelse af de tiltag, som rekonstruktions-forslaget kan indeholde. Det bliver f.eks. muligt at nedsætte skyldnerens selskabskapital og samtidigt forhøje den med ny selskabskapital fra en tredjemand eller lave gældskonvertering i stedet for blot virksomheds-overdragelse eller tvangsakkord som tidligere.
Forebyggende rekonstruktionsbehandling vil desuden ophøre efter et år, så der er en ydre grænse for, hvor længe skyldneren kan gøre brug af muligheden.
De nye regler trådte i kraft den 17. juli 2022. Reglerne har baggrund i Konkursrådets forslag til en række lovændringer, der skal implementere EU’s rekonstruktions- og insolvensdirektiv af 20. juni 2019.
Det bliver spændende at følge med i, om de nye regler indvikler den i forvejen komplicerede konkurslov, eller om ændringerne vil føre til, at flere virksomheder kan reddes ved en rekonstruktion.