nyheder : oktober 2024

Paul Watson-sagen i Højesteret

Procesbevillingsnævnet har den 2. oktober 2024 meddelt tilladelse til, at varetægtsfængslingen af Paul Watson den 15. august 2024 indbringes for Højesteret.

Advokat Jonas Christoffersen forklarer:

”Paul Watson er varetægtsfængslet på fjerde måned, uden at Retten i Grønland eller Grønlands Landsret har givet tilladelse til, at Paul Watson må dokumentere i retten, hvad sagen nærmere handler om. Efter vores opfattelse er det i strid med hans menneskeret til at en dommer vurderer beviserne og grundlaget for en varetægtsfængsling. Den seneste forlængelse fandt sted i dag den 2. oktober, og den vil vi nu kære til landsretten, og så håber vi på, at Højesteret vil sætte foden ned og fastslå, at enhver, der er varetægtsfængslet – uanset om det er i en udleveringssag – har ret til, at en dommer ser sagens nøgledokumenter og foretager en ordentlig vurdering af, om der er grundlag for en varetægtsfængsling.”

Det er varetægtsfængslingen den 15. august 2024, der nu indbringes for Højesteret, men Paul Watson blev også varetægtsfængslet den 4. september 2024 og den 2. oktober 2024, og de afgørelser vil også blive søgt indbragt for Højesteret.

Paul Watson er også repræsenteret af advokat Julie Stage og advokat Finn Meinel.

seneste nyheder

november 2026

erhvervs- og kulturmøder i Klaksvik og Torshavn

Advokat René Offersen deltager fra 12. til 15. november 2026 i netværksrejse til Færøerne med erhvervsledere. Netværksrejsen omfatter besøg hos

oktober 2026

indlæg om forvaltningsdomstole på advokaternes retssikkerhedsdag

På Advokatsamfundets og Danske Advokaters årlige retssikkerhedskonference bliver der sat fokus på, om der bør oprettes forvaltningsdomstole. Folketinget har vedtaget

oktober 2026

professor Torsten Iversen er Arbitrator of the Year

På Copenhagen Arbitration Day hos Dansk Industri offentliggjordes det, at professor Torsten Iversen fra Aarhus Universitet er valgt som Arbitrator