nyheder : February 2021

interview i Weekendavisen: Til forsvar for Støjberg

Jonas Christoffersen og René Offersen er interviewet til Weekendavisen af Søren Villemoes om rigsretssagen.

Der kommes i interviewet rundt om en række af de problemstillinger, der gælder for selve sagen og for behandlingen ved Rigsretten.

Interviewet adresserer det forhold, at Inger Støjberg ikke afgav en ulovlig tjenestebefaling ifølge Instrukskommissionen, der til gengæld reelt holder hende ansvarlig for, at pressemeddelelsen blev sendt til Udlændingestyrelsen, og derved blev grundlaget for ændringen i administrativ praksis.

Derfor holder vi os til omtalen af tjenestebefalingen i delberetningen, hvor kommissionen skriver, at de ikke har fundet grundlag for, at hun (læs Inger Støjberg) har givet en. Det er den del, man kommunikerer til det juridiske publikum. Det er en afgørende detalje, at der ikke var en tjenestebefaling. Hokus pokus-begrebet ‘instruks’ giver mening for journalister, men ikke for jurister,” siger René Offersen.

Et andet af de spørgsmål, der behandles i interviewet angår betydningen af den seneste Rigsrets dom i sagen mod Erik Ninn-Hansen. Herom siger Jonas Christoffersen: “Tamilsagen er jo interessant og selvfølgelig har jeg læst den og sat mig grundigt ind i den. Men derefter kan man ikke bruge den til særlig meget, for det Ninn-Hansen gjorde var noget helt andet end det, Støjberg har gjort,”

Artiklen findes her: https://www.weekendavisen.dk/2021-8/samfund/til-forsvar-for-stoejberg

seneste nyheder

March 2021

Vi søger en advokatsekretær til vores kontor i indre by med tiltrædelse efter aftale, f.eks. den 1. juni 2021. Du bliver en del af et

February 2021

I Chambers’ netop offentliggjorte globale ranking 2021 er advokat René Offersen fortsat topranket med samme placering som for 2020. “Det glæder mig, at jeg har