offersen:christoffersen løfter en del af vores samfundsansvar ved at påtage os principiel lerretssag af samfundsmæssig betydning

Pro bono

Det gør vi, selv om sagen ikke kan afregnes til almindelige advokattakster. Der er retssager, der skal føres for sagens skyld.

Vi har tilsluttet os Advokatsamfundets pro bono charter.

o:c udfører i øjeblikket pro bono arbejde for Exit CIRKLEN, der er Danmarks samtalegrupper for unge piger og kvinder og unge mænd og mænd, som er udsat for psykisk vold og social kontrol. Exit CIRKLEN faciliterer kognitive ofre udsat for social vold og social kontrol. Exit CIRKLEN findes i bl.a. København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.

o:c udfører desuden pro bono arbejde for Grønningen, der er en af Danmarks største kunstnersammenslutninger. Grønningens medlemmer repræsenterer tilsammen et toneangivende udsnit af de seneste 100 års danske billedkunst. Selv om Grønningens betydende position i kunstlivet er uden for diskussion, er Grønningen som andre kulturelle institutioner alligevel til stadighed under pres og har brug for juridisk-administrativ sparring.

Udover Grønningen udfører vi løbende pro bono arbejde for billedkunstnere og billedhuggere, der har brug for juridisk bistand.

Vi påtager os løbende retssager af principiel og samfundsmæssig betydning, selv om vores arbejde ikke kan afregnes efter kun kan afregnes til stærkt reducere vederlag.

Vi har tilsluttet os Advokatsamfundets Pro Bono Charter, der indeholder følgende:

“Som underskriver af den danske advokatstands pro bono charter bestræber vi os på at leve op til følgende målsætninger: 

  • Vi vil arbejde aktivt på at skabe en virksomhedskultur, hvor alle advokater og advokatfuldmægtige får mulighed for at udføre pro bono opgaver som led i deres arbejde.
  • Vi vil opmuntre til og aktivt søge at fremme udførelsen af pro bono opgaver blandt advokater og advokatfuldmægtige på alle niveauer i virksomheden.
  • Vi vil gøre vores bedste for at sikre, at vi udfører i gennemsnit 20 timers pro bono arbejde pr. advokat årligt.
  • Vi er bevidste om, at vi skal leve op til de samme faglige og etiske forpligtelser, uanset om arbejde ydes pro bono eller for en (fuldt ud) betalende klient. Advokater og advokatfuldmægtige, der yder arbejde pro bono, skal give dette arbejde samme prioritet, opmærksomhed og omhu som vedkommendes øvrige arbejde.
  • Vi vil deltage i den årlige rapportering om virksomhedens pro bono initiativer til Advokatsamfundet.
  • For at fremme disse principper vil vi også aktivt arbejde for at forbedre vores advokaters og advokatfuldmægtiges muligheder for at udføre pro bono opgaver ved at sørge for uddannelse og supervision efter behov.”

offersen:christoffersen yder uden salær advokatbistand til Exit-cirklen. Her ses René Offersen (yderst til højre) sammen med Sherin Khankan og andre fra ledelsen