nyheder : januar 2020

o:c markerer sin åbning på Den Frie

Søndag den 16. februar 2020, kl. 14-17, inviterer vi til kunstnersammenslutningen Grønningens udstilling på Den Frie, Oslo Plads 1, der ligger et friskt stenkast fra vores nye adresse i Rigensgade 11.

Grønningens medlemmer repræsenterer tilsammen et toneangivende udsnit af de seneste 100 års danske billedkunst. Udover muligheden for at se udstillingen og møde Grønningens kunstnere omfatter programmet tre 20-minutters indslag


Kl. 14:30

Direktør, dr. jur. Jonas Christoffersen i samtale med journalist og forfatter Niels Krause-Kjær om menneskerettighedernes status i 2020.

Jonas Christoffersen har både som forsker på Københavns Universitet og som direktør for Institut for Menneskerettigheder beskæftiget sig indgående med menneskerettighedernes stilling i Denmark, Europa og verden. Niels Krause-Kjær interviewer Jonas Christoffersen om han syn på udviklingen ved indgangen til et nyt årti.


Kl. 15:00

Intim jazzmusik med mundharpefænomenet Mathias Heise og den fremadstormende jazzguitarist Pelle von Bülow.

Mathias Heise er ét af de lysende stjerneskud på den danske jazzhimmel, og han vil sammen med talentet Pelle von Bülow spille en intimkoncert og give eksempler på sin fænomenale kunst.

o:c har særlig forbindelse til Mathias, da han og Jonas Christoffersen i 2019 lærte hinanden at kende som sidegevinst til, at Hartmann fonden tildelte Jonas Christoffersen den årlige Hartmann-pris på kr. 300.000 som anerkendelse for ”særdeles værdifuld indsats” i det danske samfund, mens Mathias Heise modtog Hartmann-diplomet på kr. 150.000, fordi han som yngre jazzmusiker” forventes at ville præstere en værdifuld indsats” inden for det kulturelle område.


Kl. 16:00

Advokat René Offersen i samtale med fhv. udenrigsminister, dr. phil. Per Stig Møller om irakundersøgelserne og brugen af undersøgelseskommissioner.

René Offersen var af Irakkommissionen antaget til at bistå Per Stig Møller under undersøgelsen af VK-regeringens beslutning om at gå med i Irakkrigen på grundlag af et smalt folketingsflertal. Kommissionen nedlagdes, og der gennemførtes i stedet en historikerundersøgelse. Under samtalen belyses fordele og ulemper ved undersøgelsesmetoderne. o:c beskæftiger sig med undersøgelseskommissioner og har opdrag i Tibetkommissionen, Skatteundersøgelseskommissionen og Instrukskommissionen (Støjbergkommissionen).

Åbningsarrangement er kun muligt på grund af velvillighed fra Den Frie og Grønningen, hvilket vi takker for.

Der er almindelig offentlig adgang til Den Frie samtidig med åbningsarrangementet. Fremvisning af en invitation fra o:c giver fri entre for to. Henvendelse om invitation kan ske til Lene Grønne på lgr@oclaw.dk.

GAVER OG LIGNENDE FRABEDES

seneste nyheder

oktober 2024

offersen:christoffersen er det danske medlem af det internationale advokatnetværk Libralex, der består af uafhængige advokatfirmaer fra primært Europa, men også fra Mellemøsten og Nord- og

oktober 2024

Gennem to årtier har Danske Advokater udbudt voldgiftsdommeruddannelsen omfattende tre moduler. Deltagerne opnår certificering, der tillægges betydning af Voldgiftsinstituttet ved udpegning af voldgiftsdommere i konkrete

oktober 2024

Procesbevillingsnævnet har den 2. oktober 2024 meddelt tilladelse til, at varetægtsfængslingen af Paul Watson den 15. august 2024 indbringes for Højesteret. Advokat Jonas Christoffersen forklarer: