På medlemsmødet den 1. oktober 2020 i den traditionsrige og betydningsfulde kunstsammenslutning Grønningen, blev billedkunstneren Morten Buch valgt til ny formand. Efter svære år i kølvandet på udsmidningen fra Charlottenborg i 2007 er Grønningen nu tilbage på den største klinge med fremtidstro og betydningsfulde nytilkomne medlemmer som billedkunstnerne Erik A. Frandsen og Kirsten Justesen, der begge er en del af dansk kunsthistorie. “Den afgående formand, billedhuggeren Bjørn Poulsen, har for mig at se den største del af æren for den stand Grønningen er kommet i. Hvilket der også blev givet udtryk for på medlemsmødet. Op til 100 års jubilæumsudstillingen i 2015 lå det til tider tungt, men en velorganiseret bred indsats vendte billedet, og udstillingen er blevet fulgt op af flere gode udstillinger på Den Frie og i Kunstforeningen på Gl. Strand”, siger René Offersen, der er forretningsfører for Grønningen. o:c varetager opgaven som forretningsfører for Grønningen som led i sine CSR aktiviteter. På medlemsmødet valgtes et arbejdsudvalg, der udover Morten Buch består af billedkunstnerne Leonard Forslund, Ruth Campau og Mads Gamdrup samt billedhuggeren Eva Steen Christensen. Næste udstilling er i december 2021 på Den Frie.
ny formand for sammenslutningen af kunstnere i Grønnningen
seneste nyheder
april 2025
Advokat René Offersen kritiserer i et større indlæg den 29. april 2025 i Berlingske Liberal Alliances Liberal Alliances forslag om at frigøre danske domstole fra
april 2025
Advokat René Offersen belyser i en kronik hos Altinget, hvordan Trump ved brug af sin præsidentielle magt til at sanktionere advokater for at repræsentere modstandere,