nyheder : september 2023

Danske Advokater nedsætter retssikkerhedsudvalg

Danske Advokater ønsker at bidrage mere til debatten om retssikkerhed, og har derfor nedsat et egentligt retssikkerhedsudvalg med formand Jesper Rothe som formand. Advokat René Offersen er udpeget som et af medlemmerne.

Udvalgets primære opgave er at rådgive Danske Advokaters bestyrelse i spørgsmål om retssikkerhed, ligesom udvalget skal være en aktiv sparringspart for fagudvalgene i forbindelse med afgivelse af høringssvar og andre politiske tiltag, som rejser særlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Retssikkerhedsudvalget består af:

Formand Jesper Rothe, formand, Danske Advokater
Mogens Yde Knudsen, bestyrelsesmedlem, Danske Advokater
Karsten Høj, Elmer Advokater
Helle Haxgart, Ret&Råd
Anna de Vos-Zehngraff, Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab
Anne Becker-Christensen, Gorrissen Federspiel
Emil Kiørboe, Kontra Advokater
René Offersen, offersen : christoffersen
Ditlev Tamm, professor emeritus

Danske Advokaters formand, Jesper Rothe, glæder sig over det nye udvalg:

”Jeg er glad for, at en række stærke faglige kapaciteter har valgt at bruge deres tid sammen med mig i udvalget. For os som brancheforening er det naturligt at sætte retssikkerheden på dagsordenen. Retssikkerheden halter på mange fronter. Det påvirker vores medlemmers arbejde og det samfund, vi er en del af. Jeg mener, at hele området trænger til en kærlig hånd”, påpeger Jesper Rothe.

seneste nyheder

marts 2026

Advokaten: FE-sagen gav Samsams advokat tro på sejr i Højesteret 

Advokat René Offersen er interviewet om Samsam-sagen til magasinet Advokaten, der udgives af Advokatsamfundet. Artiklen er vinklet mod advokater og

marts 2026

advisory board på Færøernes Universitet om Judicial review and Constitutional Practice 

Under ledelse af professor Frederik Waage gennemfører Færøernes Universtitet i 2026 og 2027 et komparativt videnskabeligt projekt under overskriften Judicial

februar 2026

tale om juristløftet ved vinterens dimission fra Københavns Universitet

Juristløftet stammer fra 1736 og afgives i forbindelse med opnåelse af den juridiske kandidatgrad. Ved dimisionen fra universiteterne er det