Juristløftet stammer fra 1736 og afgives i forbindelse med opnåelse af den juridiske kandidatgrad.
Ved dimisionen fra universiteterne er det traditionen, at en anerkendt jurist taler om betydningen af juristløften.
Ved dimisionen den vinter fra Københavns Universitet havde advokat Katrine W. Gottlieb æren af holde talen, hvor hun satte den i en historisk og juridisk kontekst:
Baggrunden for indførelsen var, at korruption og inkompetence hos dommere og advokater var blevet et stigende problem. Ordlyden har stort set været uændret de seneste 290 år.
Der er ikke knyttet sanktioner til overtrædelse af juristløftet, men rundt om i vores lovgivning findes der adskillige bestemmelser, der udspringer af det:
· Tjenestemandslovens § 10, hvorefter en tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for stillingen.
· Retsplejelovens § 48, hvorefter en dommer ikke må udvise forsømmelse eller skødesløshed i embedet.
· Retsplejelovens § 126, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik.
· Kodeks VII, der opstiller syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen.
Alle reglerne er en anerkendelse af vigtigheden af, at vi udfører vores arbejde på en ordentlig og samvittighedsfuld måde, så vi kan opretholde befolkningens tillid.
Katrine W. Gottlieb talte der udover om ambitioner, virkelighed, mod og drømmeæren, for at afrunde med sin lykønskning:
“Stort tillykke med jeres nye fine titel – jeg håber, at I vil bruge den med omtanke.”
