der er i høj grad brug for den grundlagsskabende og nybrydende forskning

Forskningsret

Forskningen er en af grundpillerne i samfundsudviklingen. Den frie forskning skal baseres på forskernes egne initiativer og understøttes af det offentlige, erhvervslivet og fonde for derved at styrke kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning

Forskningens samfundsmæssige betydning har ført til en stadig mere omfattende regulering af området, hvilket har skabt et behov for juridisk rådgivning både af forskningsinstitutioner og af deå enkelte forskere. Både i selve forskningen og i undervisningen og formidlingen kan der opstå væsentlige spørgsmål.

offersen:christoffersen rådgiver forskningsinstitutioner og forskere i sager om tvivlsom forskningspraksis, videnskabelig uredelighed, det videnskabsetiske komitésystem, forskeres ytringsfrihed, disputatsreglerne og anden retlig regulering af forskningen.

Vi har betydelig erfaring inden for området og har været involveret i en række væsentlige sager på forskellige forskningsområder, herunder havbiologi, patologi, kvantefysik, udviklingspsykologi, historie og ledelsesforskning.

Opgaverne er løst for Aarhus Universitet, Dansk Magisterforening, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Akademikerne og en række professorer. Advokat Jonas Christoffersen er dr. jur og uddannet forsker.

offentligt omtalte sager

  • Advokater for Aarhus Universitet for professor Stiig Markagers interesser i principiel sag, hvor han er sagsøgt af Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug med påstand om mortifikation af udsagn om landbrugets kvælstofudledning. Rektor ved Aarhus Universitet har om sagen skrevet: ”Aarhus Universitet står 100 procent bag Stiig Markagers ret til at ytre sig frit som forsker. Vi står således bag ham i dette søgsmål”
  • Vestre Landsret frifandt professor Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed. Afgørelsen hvilede på et teknisk-fagligt skøn udøvet af specialister. Under retssagen tilvejebragtes nye beviser fra internationale forskere om det udførte videnskab, der blev afgørende for tilsidesættelsen af udvalgets afgørelse.
  • Advokat for journalist i injuriesag mod historieprofessor om ytringsfrihedens grænser. Højesteret tog stilling til indholdet af forskeres ansvar for udsagn baseret på udført forskning, herunder til betydningen af EMRK-domstolen. René Offersen har om sagen skrevet bogen ’Kold Krig i Højesteret’.
    Ugeskrift for Retsvæsen 2915, side 3106.
  • Rådgivning af patologiprofessor om reglerne om det videnskabsetiske komitésystem og behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter i forhold til konkrete forskningsprojekter. Sagen involverede særlige problemstillinger som følge af medvirken af kinesisk forsker.
  • Bistand til professor i ledelse i anledning af utilbørlig kritik i medierne fremsat af andre professorer. Kritikken fremstod som videnskabeligt funderet, men var reelt af udpræget polemisk karakter. Sagen afsluttet forligsmæssigt.
  • Varetagelse af doktorands interesser i sag om formelle forvaltningsretlige indsigelser mod det gennemførte doktorforsvar. Sagen af afsluttet positivt af Folketingets Ombudsmand.