grundloven, EU-retten og andre internationale forpligtelser får større betydning

Stats- og forvaltningsret

Den forøgede betydning omfatter den praktiske anvendelse af regelsættene. Dette gælder ikke kun for statslige myndigheder, men også for regioner, kommuner og andre myndigheder.

offersen:christoffersen har omfattende kompetence inden for området og kan både rådgive og føre retssager om offentlig myndighedsudøvelse ved alle instanser.

Den offentlige forvaltnings afgørelser kan indbringes for domstolene og uafhængige nævn. Afgørelserne har ikke kun borgerne som adressat, men er blevet dagligdag for erhvervslivet, kommuner og organisationer. Domstolene prøver hjemmelsspørgsmål og formelle indsigelser tilbundsgående, men udviser tilbageholdenhed over for prøvelse af skønsmæssige afgørelser.

o:c har stor erfaring med domstolenes særlige tilbageholdenhed, hvor der er tale om prøvelse af skøn af teknisk-faglig og politisk-økonomisk karakter truffet af nævn eller andre myndigheder med sammensætning af sagkyndige. Succesfuld varetagelse af retssager mod staten forudsætter fortrolighed med den omfattende retspraksis på området og jugement. Vejen til et gunstigt udfald går som regel over ny bevisførelse.

o:c’s rådgivning omfatter offentlig compliance i bredere forstand. Læs mere her

For Domstolsstyrelsen har René Offersen undervist et større antal dommere i retssager mod det offentlige, ligesom Jonas Christoffersen har arbejdet bredt med området – senest ved oplæg for Procesbevillingsnævnet.

Publikationer

Jonas Christoffersen

Artikler

Prøvelse af Flygtningenævnets afgørelser, Ugeskrift for Retsvæsen 2016, litterær afdeling, s. 279 ff.

Domstolsprøvelse af terrorsager m.v. (II), Ugeskrift for Retsvæsen 2008, litterær afdeling, s. 131 ff.

Domstolsprøvelse i terrorsager mv., Ugeskrift for Retsvæsen 2004, litterær afdeling, s. 97 ff.

Privates rettigheder ved medlemsstaters overtrædelse af EF-retten, Ugeskrift for Retsvæsen 1998, litterær afdeling, s. 165 ff. Sammen med Niels Bang Sørensen

René Offersen

Bøger

Østerild-sagen i principielt perspektiv, Med staten som modpart, debatbog, Retssikkerhedsfonden, 2012

Kronikker

Vi skal prise os lykkelige for, at det ikke er blevet som Bertel Haarder ønsker sig, Berlingske, 8. september 2017

Staten har (næsten) altid ret, Berlingske, 11. august 2015

Nej til ny grundlov, ja til bedre retsstilling, Berlingske, 24. oktober 2011

Regeringens rettigheder, Jyllands-Posten, 30. juni 1988. Sammen med stud.jur. Anders Arndal

Offentliggjorte retssager​

Afgørelser offentliggøres i til offentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen, fordi de af redaktionskomiteen anses for principielle eller af videregående juridisk interesse

  • Repræsentation af fhv. minister Claus Hjort Frederiksen overfor anklagemyndigheden i anledning af sigtelse efter straffelovens § 109 for videregivelse af angivelige statshemmeligheder.

  • Advokater for fhv. minister Inger Støjberg i Rigsretten i sag om overtrædelse af ministeransvarlighedsloven som følge af beslutning om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig. Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 653

  • Principiel sag om fortolkningen af grundlovens § 77, herunder afgrænsning af andet punktum om ytringer fremsat i tinget, og udstrækningen af folketingsmedlemmers ytringsfrihed under straffeloven for udsagn fremsat uden for Folketinget. Daværende folketingsmedlem Naser Khader frifandtes med dissens overfor imam Sherin Khankans påstande. Advokater for Sherin Khankan. Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 3737

  • Vestre Landsret frifandt i 2016 professor Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed. Afgørelsen hvilede på et teknisk-fagligt skøn udøvet af specialister. Under retssagen fremkom nye beviser fra internationale forskere om den udførte videnskab
  • Danske A-kasser fik i Feriedagpenge-sagen af Højesteret medhold i, at de mange A-kasser, der havde begået fejl ved administrationen af samspillet mellem efterløn og feriegodtgørelse i forbindelse med udbetaling af efterløn, og som senere foretog efterbetaling til medlemmerne, havde ret til refusion fra staten for efterbetalingerne. Principiel statsretligt hjemmelsspørgsmål om bemyndigelseslovgivning.
    Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 2315
  • Landsforeningen for Bedre Miljø havde ifølge Højesteret søgsmålskompetence om gyldigheden af loven om opførelse af en vindmøllepark ved Østerild, men søgsmålet blev ikke tillagt opsættende virkning.
    Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 2572. René Offersen har skrevet om dommen i Retssikkerhedsfondets debatbog: Med staten som modpart, side 6 ff.
  • Højesteret har anerkendt offentlige myndigheders erstatningsansvar for overtrædelse af menneskeretten, efter at Jonas Christoffersen første gang skrev herom i Det offentliges kompensationsansvar for krænkelser af internationale menneskerettigheder,
    Ugeskrift for Retsvæsen 2005, litterær afdeling, s. 133 ff. Se også Jonas Christoffersen: Offentlige myndigheders erstatningsansvar, redigeret af Peter Pagh, Søren Højgaard Mørup og Niels Fenger, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, s. 157 ff.
  • Aalborg Portland fik ved Højesteret medhold i, at Skatteministeriet ikke havde hjemmel til opkrævning af affaldsafgifter ved virksomheds deponering af eget affald på egen jord. Sagen var prøvevoteringssag og landsrettens dom ændredes med dommerstemmerne 5-3.
    Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 821
  • Principiel sag for Højesteret om lovfortolkning. Spørgsmål om, hvorvidt fritidsundervisere, som ikke var omfattet af Ferieloven, havde ret til feriedagpenge efter dagpengelovgivningen.
    Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1134