Sagsområdet stiller store krav som følge af kompleksiteten og ofte forekommende internationale aspekter. o:c fører retssager både for og mod aktører i den finansielle sektor.
Kompetencen indbefatter den omfattende offentligretlige regulering af den finansielle sektor, herunder vedrørende finansielle virksomheder og produkter, forbrugerbeskyttelse og ledelse. Rådgivningen omfatter varetagelse af sager over for Finanstilsynet og andre statslige instanser. o:c forstår EU-rettens betydning for den retlige regulering.
Erfaringen er i vid udstrækning oparbejdet gennem rådgivning til nødlidende finansielle virksomheder eller personer tilknyttet sådanne og under arbejde med finansielle virksomheder taget under konkursbehandling. Konkurserne er kommet i bølger sidst i firserne, først i halvfemserne og senest ved finanskrisen. Konkursarbejdet har også givet relevant erfaring med førelse af omstødelsessager, herunder om pengeinstitutters kassekreditter.
Vores kompetence omfatter rådgivning om fit & proper-reglerne og reguleringen af incitamentsprogrammer.
René Offersen repræsenterer de institutionelle investorers interesser over for investeringsbankerne i Østre Landsret i prospektansvarssagen om OW Bunkers børsemission. Sagen er principiel og behandles sammen med de øvrige retssager i OW Bunker-sagskomplekset.