kommissioner er et sammenkog af jura og politik

Undersøgelseskommissioner

Undersøgelses- og granskningskommissioner nedsættes jævnligt af regeringen eller Folketinget. o:c har stor erfaring som bisiddere i kommissioner pt. i sagerne om Tibet, Skat og Mink.

Personer, der skal undersøges (typisk ministre og embedsmænd), kan få beskikket en bisidder. En bisidder hjælper de berørte med at forberede sig på at afgive forklaring, da det erfaringsmæssigt kræver en indsats før et vidne kan huske mere detaljeret, hvad der er forgået nogle gange flere år tidligere. Bisidderen overværer desuden afhøringerne af andre vidner, således at bisidderen dels får en grundig forståelse for sagen, dels kan stille spørgsmål til andre vidner og derigennem hjælpe klienten. Der kan også opstå spørgsmål om pligten til at udlevere mails, sms’er og andet materiale, som bisidderen rådgiver om. 

Bisidderen bliver betalt af kommissionen efter nogle fast takster. En advokat kan være bisidder for flere berørte personer samtidig, når de pågældende ikke har direkte modsætningsforhold. Erfaringsmæssigt giver det god mening at være bisidder for flere, da dette giver en bredere forståelse af kommissionens arbejde til fordel for de berørte.

o:c har stor erfaring som bisiddere. Bisidderopdragene har bl.a. omfattet Irakkommissionen (fhv. udenrigsminister Per Stig Møller), Tibetkommissionen (fhv. udenrigsminister Per Stig Møller samt embedsmænd fra PET og forsvarsministeriet), Instrukskommissionen  (departementschefen), Skattekommissionen (fhv. skatteminister Peter Christensen og to medlemmer af departementets direktion og for tre kontorchefer fra departementet) og Minkkommissionen (sundhedsminister Magnus Heunicke).

Offentliggjorte retssager​

Afgørelser offentliggøres i til offentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen, fordi de af redaktionskomiteen anses for principielle eller af videregående juridisk interesse

  • Ifølge Østre Landsret havde undersøgelseskommission ikke kompetence til at tillade videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger til en berørt.
    Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side 819