diskrimination

Diskrimination

Spørgsmål om diskrimination og forskelsbehandling fylder mere og mere – ikke kun for borgere – men også for virksomheder, myndigheder og organisationer.

offersen:christoffersen bistår med rådgivning og fører sager om usaglig forskelsbehandling og diskrimination ved bl.a. Ligebehandlingsnævnet og domstolene. Det gælder både på og uden for arbejdsmarkedet og omfatter alle diskriminationsgrunde (race, etnicitet, kn, handicap, alder, religion, seksuel orientering mv.). Området er præget af kompleksitet på grund af samspillet med EU-retten og den internationale menneskeret.

o:c’s rådgivning om compliance omfatter virksomheders, myndigheders og organisationers forebyggelse af ulovlig forskelsbehandling både ved udstedelse af politikker og retningslinjer samt ved efteruddannelse mv. Læs mere her 

Jonas Christoffersen har som forsker og direktør for Institut for Menneskerettigheder beskæftiget sig indgående med forskelsbehandlingslovgivningen i Danmark og den bagvedliggende EU-ret og internationale menneskeret. Han repræsenterer både virksomheder og myndigheder samt enkeltpersoner.

Publikationer

Jonas Christoffersen

Bøger

Lov om etnisk ligebehandling med kommentarer, Thomson Reuters, 2009

Artikler

Højesterets prøvelse af folkeretlige diskriminationsforbud, Ugeskrift for Retsvæsen 2002, litterær afdeling s. 407 ff.

Indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, Ugeskrift for Retsvæsen 2008, litterær afdeling, s. 17 ff.

Offentliggjorte retssager​

Afgørelser offentliggøres i til offentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen, fordi de af redaktionskomiteen anses for principielle eller af videregående juridisk interesse

  • Langkjær Gymnasium ønskede en anden fordeling af elevmassen, men erkendte for Ligebehandlingsnævnet, at den valgte metode var i strid med lov om etnisk forskelsbehandling. Jonas Christoffersen var som direktør for Institut for Menneskerettigheder ansvarlig for den principielle klagesag indbragt efter lov om ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 8
  • Højesteret fastslog, at Folketinget ved behandling af sager om indfødsret skal respektere de internationale forpligtelser, som Folketinget efter grundlovens § 19 har samtykket i at Danmark påtager sig. Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 3328. Jonas Christoffersen var som direktør for Institut for Menneskerettigheder tæt involveret i sagens førelse for Højesteret. Den principielle sag banede vejen for flere konkrete sager
  • Højesteret fastslog, at det ikke er i strid med grundloven eller Danmarks internationale forpligtelser, at personer uden retlig handleevne ikke kan stemme til folketingsvalg. Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side 1460. Jonas Christoffersen mødte i Østre Landsret og Højesteret som direktør for Institut for Menneskerettigheder. Lovgivningen blev efterfølgende ændret
  • Højesteret fastslog, at afslag på indfødsret pga manglende danskkundskaber ikke udgjorde forskelsbehandling pga. handicap. Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 2469. Jonas Christoffersen mødte i Østre Landsret og Højesteret som direktør for Institut for Menneskerettigheder