Kommuner, regioner og andre politisk styrede institutioner stiller særlige krav til den juridiske rådgivning, der skal have forståelse for de politiske beslutningstageres spilleregler, ligesom offentlige myndigheder skal opfylde legalitetsprincippet
offersen:christoffersen har bred erfaring på det kommunale og regionale område.
Det gælder bl.a. de særlige regler om kommunalfuldmagten, i styrelseslovgivningen, bevillingsreglerne, reglerne om kommuners og regioners deltagelse i erhvervsmæssig virksomhed og naturligvis den almindelige forvaltningsret og de øvrige forhold om tilblivelse af forvaltningsmæssige afgørelser.
Vores erfaring omfatter udførelse af retssager for alle instanser både for eller imod kommuner og regioner. Vi har ført sager om kommunalt tilsyn, herunder socialtilsynsvirksomhed, udbud, planlovgivningen, ekspropriation, selvejende institutioner, forsvarlig økonomiforvaltning, mellemkommunal refusion, støttet boligbyggeri, kommunale garantier, offentlige jordsalg, vejlovgivningen, ledningslovgivningen, social- og beskæftigelseslovgivningen, undervisningsforhold, mobning og myndighedssvigt.
o:c’s rådgivning omfatter også kommunal compliance i bredere forstand med fokus på blandt andet borgernære ydelser. Læs mere her
René Offersen har særdeles omfattende erfaring med på det offentlige område helt tilbage fra 1990’erne, hvor han var partner hos Kammeradvokaten. Den mest spektakulære svar var som beskikket forsvarer for fhv. borgmester Peter Brixtofte i Farum-sagen (2002-2009), der omfattede ti selvstændige kommunale undersager.
Jonas Christoffersen har omfattende indsigt i den almindelige forvaltningsret og har haft advokatopdrag bl.a. for Socialtilsyn Hovedstaden (ved Frederiksberg Kommune) om tilsynssvigt.