Menneskeretten har stor betydning for erhvervslivet, den offentlige forvaltning og borgerne.
Virksomheder, myndigheder og borgere kan møde svære og vigtige spørgsmål om menneskerettigheder, der er reguleret af omfattende, international retspraksis ikke mindst fra Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol og EU-domstolen.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har haft stor betydning i mange år, og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder har fået stigende betydning i Danmark de seneste ca. 10 år. FN’s retningslinjer om virksomheder og menneskerettigheder får stadig stigende betydning, ikke mindst efter EU’s vedtagelse af due diligencedirektivet (CSDDD).
offersen:christoffersen rådgiver erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder om overholdelse af menneskerettighederne, ligesom vi bistår borgere, virksomheder og myndigheder i konkrete sager f.eks. ved domstolene og uafhængige myndigheder samt ved internationale klageorganer.
René Offersen har ført markante og principielle sager om menneskerettigheder, og han har i en årrække været en aktiv stemme i den retspolitiske debat.
Jonas Christoffersen er en f Danmarks absolut førende specialister i menneskerettigheder. Han er dr.jur. og har med sin baggrund som forsker og direktør for Institut for Menneskerettigheder et indgående kendskab til den internationale menneskeret. Jonas Christoffersen har været sagkyndigt medlem af NCP Danmark og beskikket som bisidder i sager for NCP Danmark.